Hvad er et myndighedsprojekt?
20 / 08 / 2024
Når du skal bygge nyt eller bygge til, hører du ofte ordet "myndighedsprojekt". Men hvad er det egentlig – og hvorfor er det nødvendigt?
Definitionen
Et myndighedsprojekt er den samling af tegninger og dokumenter der skal indsendes til kommunen for at få en byggetilladelse. Det er kommunens grundlag for at vurdere om dit byggeri overholder gældende regler og love.
Hvad indeholder et myndighedsprojekt?
Et myndighedsprojekt indeholder typisk situationsplan der viser bygningen placeret på grunden, plantegninger der viser rummenes størrelse og placering, facadetegninger der viser bygningens ydre udtryk fra alle sider, snittegninger der viser konstruktionsprincipperne samt en energirammeberegning der dokumenterer bygningens energiforbrug.
Desuden ansøgning om byggetilladelse, evt. ansøgning om nedrivningstilladelse, dispensationsansøgninger og forskellige detailtegninger.
Hvem må lave det?
Et myndighedsprojekt skal udarbejdes af en person med de rette faglige kompetencer – typisk en arkitekt eller bygningskonstruktør. Hvis ikke kommunen godkender materialet, risikerer man at ansøgningen bliver afvist.
Hos Yderskov har vi mange års erfaring med udarbejdelse af myndighedsprojekter i alle omfang og til alle typer byggerier.
Hvad sker der efter byggetilladelsen?
Når byggetilladelsen er godkendt kan byggeriet starte. Vi udarbejder herefter detaljerede arbejdstegninger og beskrivelser som håndværkerne bygger efter.
Gratis og uforpligtende første møde
Vi svarer inden 24 timer