Hvordan laver man en gårdhave?

Hvad er en gårdhave?

En gårdhave er et uderum der er delvist eller fuldt omsluttet af bygninger eller mure. Den adskiller sig fra en almindelig have ved sin intimitet og afgrænsning — den er ikke et åbent rum man kigger ud i, men et rum man opholder sig i. Den bedste gårdhave føles som forlængelse af indendørsarealerne.

Gårdhaven har lange historiske rødder — fra de romerske atriumbygninger til de andalusiske patiohave og de klassiske danske gårdhuse. Fælles for dem alle er ideen om et beskyttet, grønt rum midt i bebyggelsen — afskærmet fra vind og indblik, men åbent mod himlen.

I moderne dansk boligarkitektur er gårdhaven mest udbredt i forbindelse med lave, udstrakte boligformer: længehuse, L-formede huse og U-formede huse der naturligt afgrænser et uderum. Men gårdhaven kan også skabes ved at tilføje en mur eller tilbygning til et eksisterende hus.

Placering og orientering

Orienteringen er den vigtigste enkeltfaktor for en gårdhave. En gårdhave der vender mod syd eller sydvest får sol det meste af dagen og er varm og lys — ideel til ophold, måltider og leg. En gårdhave mod nord får kun lidt direkte sol og egner sig bedre til skyggetålende beplantning og kølige sommeraftener.

Tænk på hvilke rum i huset der vender ud mod gårdhaven. Stuen, køkkenet og spisepladsen er de naturlige kandidater — de rum man bruger mest og gerne vil have forbundet med udelivet. Et soveværelse mod gårdhaven kan give en smuk, privat morgenoplevelse, men kræver omhyggeligt valg af beplantning og belysning.

Gårdhaven behøver ikke ligge midt i grunden. En sidegårdhave langs husets gavl, en bageste gårdhave afgrænset af en havemur, eller en indre gårdhave helt omsluttet af huset — alle varianter har kvaliteter, afhængig af grundens form og husets orientering.

Størrelse og proportioner

En gårdhave skal have de rigtige proportioner for at fungere godt. For lille, og den føles som en brønd — for stor, og den mister sin intimitet og bliver svær at indrette. Som tommelfingerregel bør bredden ikke være mindre end halvdelen af de omgivende murværkers højde — ellers bliver rummet mørkt og lukket.

En gårdhave på 20–40 m² er ofte tilstrækkeligt til en familie. Det rummer et spisebord, et par liggestole og noget beplantning uden at føles tomt. Er gårdhaven primært tænkt som et visuelt uderum man kigger ind i fra huset — frem for et opholdsrum — kan den være mindre.

Overvej adgangsforholdene. Kan man gå direkte ud fra stuen eller køkkenet? Er der adgang til gårdhaven fra flere sider af huset? En gårdhave der kun er tilgængelig via én dør i et hjørne fungerer dårligt i hverdagen.

Belægning og materialer

Belægningen sætter tonen for hele gårdhaven. Natursten — granit, kalksten eller skifer — er tidløst og slidt smukt. Betonfliser er mere prisvenlige og fås i mange kvaliteter. Træ er varmt og behageligt at gå på, men kræver vedligeholdelse og er ikke velegnet alle steder.

Et godt greb er at blande materialer: et flisebelagt opholdsområde med et felt af grus, sten eller beplantning imellem. Det bryder monotonien og giver gårdhaven et mere levende udtryk. Undgå at belægge hele gårdhaven — et par m² jord eller grus giver mulighed for at plante direkte i underlaget og giver regnvand mulighed for at trænge ned.

Tænk på afvanding fra starten. En gårdhave der er omsluttet af mure på alle sider har begrænset naturlig afstrømning. Belægningen skal falde let mod en eller flere afløb, der leder vandet væk. Fejlplanlagt afvanding er en af de hyppigste fejl ved gårdhaver.

Beplantning og grønne elementer

Beplantningen er det der giver gårdhaven liv og karakter. I et relativt lille, afgrænset rum virker selv få planter stærkt. En enkelt stor krukke med et oliventræ, en klatreplante op ad muren og et par stauder langs kanten kan transformere en tom gårdhave til et grønt rum.

Vælg planter der passer til gårdhavens lysforhold. En sydvendt gårdhave tåler sol og tørke — lavendel, rosmarin, oliven og gramineer trives godt. En nordvendt gårdhave kræver skyggetålende planter — bregner, hosta, Japanese forest grass og mosbelagt sten giver en kølig, japansk stemning.

Klatreplanter på murerne er særlig effektive i en gårdhave. De beklæder de ellers dominerende murflader med grønt og bløder overgangen mellem bygning og have op. Klematis, vedbend, vildvin og klatreroser er klassiske valg der fungerer i dansk klima.

Lys og atmosfære

En gårdhave bruges ikke bare om dagen. Med den rette belysning bliver den et af boligens smukkeste rum om aftenen. Markeringslys langs belægningens kanter, et enkelt spot der fremhæver en plante eller en skulptur, og stearinlys på bordet — det er alt hvad der skal til.

Undgå at overbelyse gårdhaven. For mange og for kraftige lyskilder giver et uroligt, kunstigt udtryk. Tænk i stedet i lag: et svagt grundlys der definerer rummet, og et eller to accentlys der fremhæver det vigtigste.

Vand er et effektfuldt element i gårdhaven — selv i lille format. En enkel vandskål, en lille fontæne eller et vandspejl tilføjer lyd, bevægelse og refleksioner der gør rummet rigere. Vandets rolige lyd overdøver trafikstøj og naboer og giver gårdhaven en meditativ kvalitet.

Arkitektens rolle

En gårdhave er ikke noget man bare bygger til. Den kræver at huset og haven tænkes som ét — at dørene sidder rigtigt, at belysningen planlægges fra starten, og at afvanding, beplantning og belægning spiller sammen.

Hos Yderskov Arkitekter tegner vi gårdhaver som en integreret del af boligen — hvad enten det er et nyt hus med gårdhave fra starten, eller en tilbygning og havemur der skaber et nyt uderum ved det eksisterende hus. Kontakt os for et gratis og uforpligtende første møde.